Lær at kommunikere
med gennemslagskraft

Jeg kan lære dine medarbejdere at trænge igennem med deres budskaber - på én dag.

Niels Krøjgaard
Kommunikationskonsulent

 
 

Sådan opnår du personlig gennemslagskraft

Processen giver teori og praktisk erfaring som kan bruges umiddelbart efter kurset

Hvor god er du til at stille dig op foran en forsamling og trænge igennem med dine ideer og budskaber?

Personlig gennemslagskraft og god præsentationsteknik er afgørende for at kommunikere effektivt under præsentationen, foredraget, mødet - om det er med kunder, medarbejdere, chefen eller kollegerne.

På kurset 'Lær at kommunikere med gennemslagskraft' får du indgående indblik i teknikkerne bag den gode præsentation: Du lærer bl.a. at disponere dit indhold, fremstå sikker og fattet og skabe god kontakt med dine modtagere. Og du får konkrete redskaber til at opbygge en effektiv præsentation - med eller uden PowerPoint.

Alle kan nemlig lære at brænde bedre igennem, nå bageste række og få folk til at lytte efter. Selv de mest introverte og generte mennesker kan lære det.
Nogle kommer til at elske at performe efter mine kurser, andre lærer, hvordan de takler nerverne. Men et er sikkert - alle får mere gennemslagskraft og bliver bedre til at kommunikere.

 

Kursusmuligheder

Dine medarbejdere kan brænde igennem overfor 100 mennesker i morgen
- uden at få sved på panden

Deltagerne undervises i, hvordan man forstærker sin præsentation, hvordan man fjerner nervøsitet og hvordan man skaber en powerpointpræsentation som virker.

  • Den skarpe tale. Deltagere får viden om præsentationsteknikker og hvordan talen opbygges, så den fanger sit publikum.
  • Taleworkshop. Alle deltagere holder tale og får personlig feedback ud fra en serie parametre i et evalueringsskema. Hermed får den enkelte deltager overblik over stærke sider samt områder, hvor man kan forbedre sig.
  • Spilleregler for hvordan man opbygger en kraftfuld powerpoint - og hvordan man bruger den.
  • Analyse af virksomhedens eksisterende powerpointpræsentation samt en mini- workshop, hvor der skabes forbedringsforslag til udvalgte slides.
  • Handlingsplan for hvordan man skaber en kultur i organisationen, hvor man hjælper hinanden med at blive bedre til at kommunikere.

Kurset er tilrettelagt som en 6-7 timers workshop med et optimalt deltagerantal på 12-20 personer.

Kurset kan også afvikles som en kort 3 timers session med fokus på præsentationsteknikker og taleworkshop.

Personlig coaching

Står du overfor en kommunikationsmæssig udfordring, kan jeg sammensætte et personligt forløb, som vil udvikle dig til at yde dit absolut bedste.

 

Kursusmateriale

Hver deltager modtager en personlig værktøjskasse af redskaber, som kan bruges til personlig præsentationsudvikling

Til kurset er der fremstillet udførligt kursusmateriale. Hver deltager modtager en mappe hvor der kan gøres personlige notater. Kurset indeholder utrolig mange tips, tricks og guldkorn, og hver deltager motiveres til at fokusere på netop det som han eller hun har brug for.

Hver deltager vil i taleworkshoppen blive bedømt af sine kolleger på holdet. Alle kommer til at give hinanden en vurdering på en serie parametre man er blevet undervist i, samt en kvalitativ bedømmelse af sine evner som formidler.

Denne mini-rapport kan man derefter bruge som en personlig handlingsplan, så man kan fokusere målrettet på at forbedre de områder man ønsker.

Konceptet bygger på erfaring

Du kan kun lære af at begå fejl. Tag den korte vej til succes - og lær af mine

Alt, hvad jeg har beskæftiget mig med i hele mit liv, har haft kommunikation og personlig præsentation som omdrejningspunkt.

Jeg har siden 2005 været tilknyttet Instituttet for Fremtidsforskning, hvor jeg har afviklet utallige kurser indenfor bl.a. kreativitet og innovation. Jeg har specielt fokuseret på at formidle komplekse stofområder på en letforståelig måde. Læs mere her...

Siden 1992 har jeg holdt flere tusinde foredrag om det overnaturlige - med en skeptisk og nysgerrig vinkel. Læs mere her...

  • Jeg har arbejdet mere end 10 år i reklamebranchen, bl.a. som tekstforfatter og reklamefilmproducer
  • Jeg har spillet amatørteater i adskillige år
  • Jeg har siden 1981 optrådt som tryllekunstner overalt i landet

Kort sagt - jeg har lært at brænde igennem foran et publikum. Men jeg har også begået utallige fejl. Det er min personlige erfaring, jeg trækker på, når jeg vil forklare dig, hvordan du undgår at begå alle de fejl, jeg har begået. Og hvordan du kan kommunikere med gennemslagskraft næste gang, du står overfor et publikum.

 

Referencer

Erfaring, entusiasme og faglighed

Vi har brugt Niels Krøjgaard til at forbedre vores evner indenfor personlig kommunikation og præsentationsteknik. Det har været en stor fornøjelse. Niels har med sin store erfaring, entusiasme og meget høje faglighed formået at rykke organisationens måde at kommunikere til et helt nyt plan.

Thomas Ebdrup
Projektchef
FORA, Erhvervs- og Byggestyrelsens enhed for erhvervsøkonomisk forskning og analyse

Overbevisende og professionel

Niels er en overbevisende og professionel underviser med en imødekommende, konstruktiv og meget nærværende personlighed. Hans materiale er jordnært, konkret og umiddelbart brugbart for kursusdeltagerne. Og så er han selv et levende eksempel på, hvordan man bedst præsenterer.

Louise Grau
Chefkonsulent
Kommunikationsforum A/S

Skarpt, underholdende og yderst brugbart

Niels Krøjgaard formåede på en formiddag at forbedre 30 NGO'eres evner til at holde tale og kommunikere. Det var et både skarpt, underholdende og yderst brugbart kursus. Alle fik konkrete redskaber med sig hjem og det var en fornøjelse at se deltagerne blive meget bedre på så kort tid.

Simon Kangas Larsen
Direktør
Danmarks Kirkelige Mediecenter

Kontaktinformation

Niels Krøjgaard

Søparken 60
5260 Odense

Mail: niels@fuldkraftfrem.dk

Mobil: 4019 5528

 
Fuld Kraft Frem • Søparken 60 • 5260 Odense • Telefon 4019 5528 •